Hvad er Phiro?
Phiro er et visuelt kommunikationsbureau, som leverer billedmaterialer i forbindelse med salg og marketing på tværs af medier og salgsplatforme.
Vi har kontor i Aarhus, hvor dørene første gang blev slået op i 2003. Gennem årene har vi leveret billedmateriale til en lang række nationale og internationale virksomheder.
Vores hold består af branchevante grafikere, sælgere og projektledere, som alle er specialister inden for deres felt. Vi følger nøje den digitale udvikling, så vi altid er fuldt opdaterede på nye trends og muligheder indenfor faget.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vores succeskriterie er en høj konverteringsrate hos vores kunder.
Vores målsætning er at hjælpe vores kunder med at præsentere deres produkter, så det skaber en yderligere værdi for dem. Gennem tæt kommunikation kan vi komme ind til kernen af vores kunders behov, hvorfra vi med rådgivning og sparring kan øge opmærksomheden, salg og værdi af vores kunders brand og produkter.
Vi kan levere en lang række forskellige 3D-ydelser, bl.a: produkt- og miljøbilleder, produktanimationer, miljøanimationer, Motion Design, og Augmented Reality (AR). Vores kunder sparer en masse ressourcer, både økonomisk og tidsmæssigt, ved at vælge disse løsninger, frem for mere traditionelle metoder. Hos os er processen ikke lang fra idé til endeligt materiale, så du kan bruge det i din virksomhed.
En af de mange fordele ved 3D-teknologi er, at et produkt aldrig er fastlåst. Vi bygger et digitalt 3D-univers op omkring vores kunder, derved er der altid mulighed for at ændre i 3D-modellerne og tilpasse universet efter kundernes behov.