Datasikkerhed hos Phiro

Datasikkerhed for vores kunder er en altafgørende faktor for, at vi kan fungere som virksomhed. Det er derfor en stor prioritet, at vores kunder har tillid til os. For at skabe den tillid, har vi implementeret en masse foranstaltninger, der sørger for ekstrem stærk datasikkerhed. Underskrivelse af NDA’er vedrørende sikker dataopbevaring tilbydes også, så vores kunder har en officiel sikkerhed af, at de data og informationer de overleverer til os, er beskyttede.

Vi benytter to slags servere – en arbejds- og arkivserver. Begge disse servere er beskyttet af et stærkt anti-virus system, der stopper alt udefrakommende. Samtidig med det, så overvåges serverne 24 timer i døgnet af eksterne overvågningsagenter, der sørger for at vi får besked med det samme ved uautoriseret forsøg på adgang.

Vores arbejdsserver har en redundantbackup, der duplikerer alt indhold fra serverne. Backuppen er placeret andetsteds end serverne, hvilket beskytter data fra fysisk skade ved f.eks. brand.

Vores kunder kan få uddelt personlige logins til vores krypterede kundedatabase, hvor de kan få adgang til de billeder og filer vi har lavet. Derudover er kontoret beskyttet af tyverialarm, som forhindrer uvedkommende at komme ind på kontoret.